Afsnittet er senest redigeret den 4. januar 2006
Albanien (Shqipëria)
1479-1913 under tyrkisk herredømme. Monarki fra 1928-39. 1939-44 besat af Italien og senere Tyskland. Fra 1946 folkedemokratisk republik og fra marts 1991 republik. Albanien harudgivet frimærker siden 1921 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 30. maj 1925 og viser en flyvende gåsegrib.
Valuta: 100 quint = 1 frank, fra 1947 = 1 leke.
Alderney
er den nordligste af de britiske kanaløer begyndte at udgive egne frimærker i 1983 og har indtil i dag udgivet ca. 200 frimærker.
Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 14. juni 1983 og viser en sølvmåge.
Valuta: 100 pence =1 £.
Andorra, fransk
er en republik beliggende i Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Underlagt den franske præsident. Andorra
har udgivet frimærker siden 1931 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 15. februar 1955 og viser en flyvende uidentificeret ørn.
Valuta: 100 centimes = 1 frank.
Fra 2002: 100 cent = 1 euro
Andorra, spansk
er en republik beliggende i Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Underlagt biskoppen af Urgel. Landet har udgivet frimærker siden 1928 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 26. november 1929 og viser en flyvende lammegrib.
Valuta: 100 centimos = 1 pesetas. Fra 2002: 100 cent = 1 euro.
Azorerne (Açores)
er en portugisisk øgruppe i det Atlantiske Ocean. Øerne fik selvstyre i 1975 og har udsendt egne frimærker siden 1980 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 23. maj 1983 og viser en heraldisk ørn på et flag.
Valuta: 100 centavos = 1 escudo.
Fra 2002 100 cent = 1 euro.
Belgien (Belgique / België)
I 1714 kom Belgien ind under de østrigske Habsburgere og under revolutionskrigene indlemmedes landet i Frankrig og i 1815 i kongeriget De forenede Nederlande. Belgien blev erklæret selvstændig i 1830 og har udgivet frimærker siden 1849. Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 8. oktober 1943 og viser stiliserede storke.
Valuta: 100 centimes = 1 franc. Efter 2002: 100 cent = 1 euro.
Bosnien-Hercegovina (Bosna i Hercegovina)
erklærede sig som en selvstændig jugoslavisk delrepublik i 1992 og har udgivet egne frimærker fra 1993. Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 25. september 1995 og viser en fredsdue.
Valuta: 100 para = 1 dinar.
Fra 1997: 100 fening = 1 mark.
Bulgarien (Bulgaria)
blev sevstændigt monarki i 1908. Efter 2. verdenskrig besat af Sovjetunionen i 1944 der afskaffede monarkiet i 1946 og gjorde landet til en folkerepublik. November 1990 republik.
Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 28. oktober 1931 og viser en brevdue.
Valuta: 100 stotinki = 1 leva.
Cypern (Kypros)
kom i 1878 under Storbritannien. I 1960 blev Cypern selvstændig republik. I 1975 blev øen delt i en græsk og en tyrkisk del. Cypern har udgivet frimærker siden 1880 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 1. august 1955 og viser en gammel mønt med en heraldisk afbildet fugl.
Valuta: 1000 mils = 1 £.
Cypern, tyrkisk besættelse (Kuzey Kibris Türk Cumhuriyeti).
Et græsk-cypriotisk militærkup i 1974 udløste en tyrkisk invasion og oprettelsen af en tyrkisk republik på en del af øen i 1975.

Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 17. juli 1976 og viser en gruppe fredsduer.
Valuta: 1000 mils = 1 tyrkisk £. Fra 1978: 100 kurus = 1 tyrkisk £.
Danmark
måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg efter nederlaget i krigen 1864. 1866 gennemføres juligrundloven der sikrede de store jordbesiddere fast flertal i Landstinget. Ved systemskiftet 1901 gennemføres parlamentarismen i praksis. 1915 afskaffes Landstingets privilegier og ved Grundlovens vedtagelse i 1953 indførtes det demokrati vi kender i dag. Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 4. oktober 1935 og viser en knopsvane.
Valuta: 100 øre = 1 krone.
England
er den sydligste og mellemste del af øen Storbritannien, grænsende mod nord til Skotland og mod vest til Wales. I daglig tale det samme som Storbritannien og Nordirland. England har udgivet frimærker siden 1840 og det første frimærke med fuglemotiv udkom 13. maj 1937 og viser en heraldisk fugl. Valuta: Indtil 1971, 4 farthings = 1 penny. 12 pence = 1 shilling, 20 shilling =1 £. Fra 1971, 100 pence = 1£.

Estland (Eesti)
erklæredes selvstændigt i 1918. 1940 besat og indlemmet i Sovjetunionen. 1941-44 besat af Tyskerne. 1991 atter selvstændig republik. Estland har udgivet frimærker i 2 perioder. Først fra 1918 til 1940 og igen efter uafhængigheden fra Sovjetunionen fra 1991. Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 4. juli 1919 og viser nogle stiliserede måger.
Valuta: 100 senti = 1 krone.
Fra 1/10 1991- 20/6 1992, 100 kopek = 1 rubel.

Finland (Suomi)
erklæredes selvstændigt 1917. 1919 erklæres Finland for republik efter borgerkrig. 1939-40 og igen 1941-44 i krig mod Sovjetunionen. 1947 bekræftes fredsaftale i Paris. Finland har udgivet frimærker siden 1856 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 26. oktober 1951 og viser en Tjur.
Valuta: 100 penni = 1 mark. Fra 2002: 100 cent = 1 euro.
Fiume
har udgivet frimærker i perioden 1918-1920 hvor området var besat af en inernational styrke frem til den 12. september 1919. Fiume udgav 4 fuglefrimærker.
Alle frimærkerne viser en uidentificeret ørn.
Valuta: 100 filler = 1 krone.
FN, Genéve
Forenede Nationer’s kontor i Geneve har udgivet frimærker siden 1969 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 14. oktober 1969 og viser en teaktræsskulptur.
Valuta: 100 rappen/centimes = 1 franc.
FN, Kosovo
Forenede Nationer’s fredsmission i Kosovo udgav de første frimærker den 15. marts 2000.
Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 2. maj 2001 og viser en stiliseret fugl.
Valuta: 100 pfenning = 1 D-mark / 100 cent = 1 euro.
FN, Wien
Forenede Nationer’s kontor i Wien har udgivet frimærker siden 1979 og det første frimærke med fuglemotiv udkom den 24. august 1979 og viser en flok stiliserede fredsduer.
Valuta: 100 groschen = 1 schilling.
Fra 2002: 100 cent = 1 euro.
Frankrig
har efter revolutionen i 1793 været en republik. Napoleon udråber sig til kejser 1804 og gennemfører omfattende krige mod forskellige europæiske koalitioner. I 1958 oprettes den 5. republik under ledelse af De Gaulle. Frankrig udgav d
et første frimærke med fuglemotiv den 20. februar 1934 og det viser en fredsdue.
Valuta: 100 centimes = 1 franc.
Fra 2002: 100 cent = 1 euro.
Færøerne (Føroyar)
fik selvstyre i 1948 og har udgivet egne frimærker siden 1975, men Færøerne er stadig en del af Danmark.
Det første frimærke med fuglemotiv udkom den 29. september 1977 og viser en dobbeltbekkasin.
Valuta: 100 øre = 1 krone.
Til toppen